|
Wolf & Fear
Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
Om Fuldmaanens Vee & Grue
Naar det klagede op mod hendes Skiær
Fra Vintrens kolde Eensomhed
Da frycktede de at Vargen vaer nær
Vakt vaer dends gamle Mayestet
Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet
I hendes Lius, som han splidder med dend
Skygge som han spreer,
Skyggen aff een ikjend Mackt
Der den hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt
Dende Diefvels Herold, han herjede
Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt
Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,
Han dræber, medens Afgrunden brager
Forbandelsen er her visseligen
Aff Diefvlen han bleff skiænked een Gave
Der ved Trolddom favned ham til Ulv
Ey vaer han længer een Guds Slave
Der ved Midnat vandred ofver hule Grave |
Wolf & The Devil
Ulvens Billeder hafver eengang
Til Hex & Diefvels Stolthed tienet -
Om Gudstroe vidnet, mørck men mæcktig -
Ja med Grenser viide som den Verden dend l?øde
Satan skabede det som for deris Blik
Blifver ofverjordisk - Han er slik,
Een Mand i Ulveham
Self Vinden er een Tiener i hans Haand
Oc Eevigheden - hans gaadefulde Aand
Paa ham een Stoorhed som een Krone Pan fordum bar
Han hungrer gjennem Eevighed -
Siunker om ham grim & sort
Een Tragoedie kund for dend som veed
Han tager sig frem baade Nat & Dag
I et eevig, dødstrett Jag
...Oc dend stoore, tridste Eensomhed
Vild øfve gjengjæld for dend tabte Kiærlighed -
I Had! |
Wolf & Hatred
O Vandringsmand i een forbandet Nat
Troe ey at hans Had dig vil skaane
Hans Rov vild ey være nogen anden
End dig -
Deer vild Skiælve i hans vær
I uselt Haab om at Huus er nær
End dig -
Hvis Blod skald blifve hans stærke Viin
Oc siæl, hans hellige Trof?
Faafængt han lader dig gyde
Ud dit Blod i Smertens si?
Saa du som død ey Søfnløest kand
Fortælde Frænder: "Ulven er ham!"
Som Offer for Beistets Krav
Dit Blod vild rende koldt som Bæck i Grav
Gud er ey her, men Døden nær
Oc hvert Secund som her
Er undt dig -
Skimrer i et dobbelt Skiær
Aff baade Liiv & Død
Rasende lader han Bliket binde
Løfter det i Maaneskinnet |
|
Wolf & Man
Da Trolddommen bleff hæved - & need
Paa Jorden han svæved: Da som nu
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver Bevægelse saa stoor at næesten
dend vaer Smerte - Medens han gik omkring
Blandt Mennisker, vaer han skuffed først:
I Liivets ydre vaer der intent Skifte
Lig det han hafvde følt i Ulvens Liiv
De træller under ham
med et troskyldig Sind
Fryckter ham,
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag
Lig Kvældens Farver, Nattens Aandedrag
For ingen Guderøst hafver nogensiden
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede
Dæmon, Phantom & Varulv
Vaer kund Naffn paa det de selv aldrig kunde finde
End han -
I hans Hiærte: Een affgrund tung
Som det sorte Hav
Der eldsker sine Dyb
Der -
Sammenkrøget
I Vintrens Bund
Fælder han al deris Glæde,
Liiv, Mod & Haab
Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken Himmel
...Oc ved den lydende Midnatssalme
Som Fryckt i Natten væver
Skald de fromme atter falme |
Wolf & The Moon
I dende Nætters Nat
Der hun hafvde besættende Glød,
Bar bleege Stjerner i sit Skiød,
Hylder han hende med een Sang
Dende Lidenskabens Hymne
Vidner om det Baand
som nu Invælder
Natten i hans Aand
Naar Stjernene varsler Grye
Med to-hornet Sølvmaanenye
Oc Soelen stiiger frem
Lig een Flamme, skiær & reen
Som fra Fædres Offerbaal -
Ustyrlig er da hans Sind!
Skiænk ham saa nyt Lius aff dit Skin,
Du, Satans Soel,
saa han kand jage til Bestandighed
Regjære, i kold,
Ufattbar Mayestet |
Wolf & Passion
Havfde Kiærlighed lænkelagt
Den utnæmmede Mackt?
Han glemmer det han legger dødt
Ingen Minder stiiger fra Graven brat
Ingen Anger gliider giennem Siælens Nat
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadede medens hun frycktede
Hendes Væsen, lig et Lam
Gijk ham ey forbi
For hun hafde rørt ved ham
Øfved sin Magi
Uagtet disse Siæle tvende
Een hafvde at ende
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne dage
Ukuelig, dend Tørst
Hinsidigt, det Begiær
Nu drev han yr & gal
I sorthiærtet Kval
Vintrens kulde
Snart tilfulde
- oc hans Længsel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer eene |