|
Capitel I: I Troldskog Faren Vild
De ventede Tøsens Hiemkomst
Hun vaer i mørck Skog faren vild
Sneens Tepper hafde bredet sig hen
Paa Stien hiem - hendes eeneste Ven
Om hun bare kunde
Folge Stiernernes Baner
Ey hun skulde vildfare
Blandt disse mørcke Graner
Skogens mørcke Arme forbarmede sig ofver dend fremmede Giæst
Giorde hende vaer i siine inderste Tankers Veemod
At i Bergekongens Kammer tørstes efter Christenblod
De Underjordiske:
"Det nærmer sig stille: Een sørgeklæst Pige
Sidder derinde med foldede Hænder
Hun sender een Bøn til det himmeldske Rige"
Ofver hendes Hode
Det drybber fra Qviist
Draabe for Draabe some Blodet
Fra Kroppen til Jesu Christ
Pigen:
"Aa, eismal i ein uggin Skog
Eg kjenn at i Kveld
I Kveld tenkjer ingen paa meg" |
Capitel II: Soelen Gaaer Bag Aase Need
Sagte vender hun Hovedet halfft
Lyddende fjærnt til Ord som bli'r talt
Et Stæd under Bakken, om Hiertets Vee
Pigen:
"Sola gaar bak Aase ned
Skuggan' bli saa lange
Natte kjem snart atteved
Teke meg i Fange"
De Taaren dend fulgte hendes Savn
Een Længsel hiem til siine
Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn
Sorrigen sadte Rood i navnløs Piine
Hun graader
Hun falmer
Hun seer ey paa Nattesti
Hun falder i Sofn paa Moseseng
Oc aldting tier
Saa dæcker et Mulm
Hendes Drømmers Stier |
Capitel III: Graablick Blev Hun Vaer
Langveysfra blifver hun iagttagen
Øine, mange Graablick
Medens Maanen tavst glider
Pigen:
"Eg merkje kalde Øyne
Kva er eg vár - maa være snar
Før Trolldomskraft med Makt meg tar"
Øine holder hende endnu
Seer fra nysgierrig Fjærnhed
Norsk Nat iiser
Naar Lyd lig hylende Varg sætter
Torden ruller
(Angsten blusser)
Verden er Sneen
- stille
Alleene hun aander
Hierteslag banker
Blodet iisner i Aarene
De Underjordiske:
"Sorrigens Kilde hviler
Paa de torneklædte Træer
Hun er saa vacker een Dyd
Hendes Drøm Solspell indvier"
Paa disse hvide Kinder
Paa denne smiilforladte Mund
Taarerne i Elver strømmer
Naar Verden er i Blund |
|
Capitel IV: Een Stemme Locker
Hun vaagner paa Skyggefulde Stier
I Skogens dybe grønne Kammer
Da hvidsker een Stemme paanye
Bag rankedæckede Stammer
Stemmen:
"Kom, om du vil! Kom i Mørcket!
Mit sorte Øie skald vinde dig!
Mit bløde Haar skald binde dig!"
(Saa dragende, sugende Ord...)
Pigen:
"O søde Røst, hvi væcker du
Min hemmelige Smerte nu
I disse stille Lunde?"
Stemmen:
"Tøs, hvad venter du her at vinde?
Følg mig i Dalen need...
Hvorledes kand du faae aff Minde
Voor Lycke, voor Hiemmefred?"
Pigen:
"Eg forstaar ikkje - eg er saa rar...
...Si maa eg - maa eg?" |
Capitel V: Bergtatt - Ind I Fjeldkamrene
Pigen bad for sig
Det maatte ey hende hiælpe
Oc med det een nye Pige de røfvede
Foer med hende som de vilde
Oc ey som de skulde
Til der, hvor Skyggernes Huus hun saae
Saa kolde oc evigblaae
Fjeldet tog hende ind
Til sit haarde Graabergkind
Igien herskede Natten dend sorte
Oc nu er hun borte...
Hun skriger med sidste Pust aff siin Stemme
Een Epoche vi aldrig vil glemme
- Een forstened Krop
...Maanen er borte
Ocsaa Stiernerne ere sluknede
Hu! det regner og det blæs;
For langt nord i Fjellom
Djupt under Hellom
Der leikar det...
¡¡ |
¡¡ |